Problemer
Grunden til at dræbersneglen har fået så stor succes med at brede sig er, fordi den kan leve i alle slags vejr, da den ikke kan dø af kulde eller hedeslag. En anden grund til at den er så succesfuld er, at den kan lægge op til 400 æg per. sæson. På samme tid ligger dræbersneglen heller ikke højt på den appetitvækkende skala for dens naturlige fjender. Den er mere en nødløsning, da den er for slimet og sej til nogle af dyrene.
Dræbersneglen medfører også en ubalance i faunen, da den kan parre sig med den sorte skovsnegl. Det er ikke særlig godt, da denne nye krydsning formerer sig med dræbersneglens hast og samtidig er lige så hårdfør som de nordiske skovsnegle. Afkom fra to forskellige arter er normalt sterilt og de kan ikke formere sig, men det er ikke tilfældet med denne nye superkrydsning. Krydsningen kan fortsætte med at formere sig senere hen.
Siden starten af halvfemserne er vi her i Danmark for alvor begyndt at have flere og flere problemer med den såkaldte Iberiske skovsnegl eller dræbersneglen. Vi har så alvorlige problemer med den, da den formerer sig utroligt hurtigt og kan leve i næsten et hvilket som helst vejr. Den Iberiske Skovsnegl er især en trussel mod den hjemmehørende, sorte skovsnegl (Arion ater) og regnorme. Grunden til at vi kalder den for dræbersneglen eller havedræberen er enkel. Den har fået tilnavnet pga. af sin store appetit på havens planter og fordi den kan optræde kannibalistisk.
Den blev for første gang kaldt dræbersneglen i 1997, af en journalist fra den Jydske Vestkysten, efter et interview med sneglespecialist Gunnar Hansen, der opdagede dræbersneglen i Danmark. Navnet opstod, da Gunnar Hansen viste journalisten, hvordan sneglene havde spist alt grønt omkring sig. Siden har dræbersneglen spredt sig til det meste af landet. Når først den kommer ind i din have, bliver det meget svært for
dine planter at trives.
.
Definitionen på en invasiv art er ifølge FNs Biodiversitetskonvention en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning er en trussel mod den hjemlige flora og fauna.
En undersøgelse lavet af det norske veterinærinstitut viser, at det ikke længere kun er køkkenhaver og de dyr dræbersneglen er en trussel mod, der bør frygte sneglen. Det viser sig, at dræbersneglen både er farlig for dyr og mennesker. Dræbersnegle kan indeholde store mængder bakterien listeria, der kan være farlig for mennesker. Bakterien listeria er udbredt i jorden, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr, mennesker og i produktionsmiljøer. Listeria kan forekomme i en lang række almindelige fødevarer. Det er især rå fødevarer, men det kan også være varmebehandlede fødevarer, der har fået bakterierne tilført efter varmebehandlingen.
Sygdommen listeriose er forholdsvis sjælden sammenlignet med fx salmonellose, men til gengæld er listeriose en meget alvorlig og livstruende sygdom. Bakterien kan blandt andet få andet forårsage hjernehindebetændelse og abort hos såvel mennesker som dyr. Man mener, at dræbersneglen har fået bakterien, via det den spiser. Det norske veterinærinstitut ved endnu ikke, hvor udbredt eller hvor alvorlig smittefaren er, men særligt gravide og personer med nedsat immunforsvar er udsatte for at blive smittet.