Man mener, at dræbersneglen stammer oprindelig fra Sydfrankrig og den Iberiske Halvø. Det er også derfor, at dræbersneglen har fået navnet, Iberiskovsnegl

 

Den har også mange flere navne: Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl og de latinske navne Arion lusitanicus og Arion vulgaris.
Da dræbersneglen oprindeligt er fra Sydfrankrig og den Iberiske Halvø, hvor der er tørt og varmt klima, kunne arten holdes i skak, fordi i de områder udgøre den nemlig ikke et problem. Dræbersneglen blev transporteret til forskellige europæiske lande via jord- og plantemateriale. Den sad på træstammerne som en slags ”blind passager”. Sneglen blev for første gang opdaget og observeret i Sverige i 1975, men helt fra 1987 var antallet af dræbersneglet lavt og udgjorde ikke en trussel. Efter 1987 skete der en stor forøgelse af antallet af dræbersnegle.

 

I Norge ses den i 1988, men forøgelsen blev rapporteret ført i 1991. Det samme skete i Danmark. 1991 blev dræbersneglen fundet på Bornholm og Sønderjylland.
Den eksplosive forøgelse af dræbersneglen skyldes en spredning inden for landenes grænser f.eks. ved handel med planter mellem planteskoler, ved plantebytning mellem haveejere eller ved anden transport af jord og planter rundt i landet. Dræbersneglen findes næsten i hele Danmark.

 

Udbredelsen er ofte meget lokal, det vil sige, at en bydel kan være plaget, mens den anden ikke er. Spredningen mellem det lokale sker f.eks. ved dumpning af haveaffald i naturen som er med til at sprede dræbersneglen til naturområderne, hvor konsekvenserne kan være store for plante- og dyreliv. Plantebytning og udveksling af træ er ligeledes med til at sprede sneglen til nye haver eller områder, som ellers ikke var plaget.
 

I Skov- og naturstyrelsen mener man, at der kommer til at være mange flere invasive arter i Danmark. De oplyser at mange af de ubehagelige invasive arter af planter og dyr nærmer sig Danmark vil komme fra vores nabolande og er godt på vej til at etablere sig på landjorden eller i vandet i de kommende år.

De invasive arter vil etablere sig i Danmark er: Mårhund, vaskebjørn, stillehavsøsters, kongekrabbe, bisamrotte, dræbergople, canadisk gyldenris, med flere.
Grunden til at dræbersneglen har fået så stor succes med at brede sig er, fordi den kan leve i alle slags vejr, og kan ikke dø af kulde eller hedeslag. En anden grund til at den er så succesfuld er, at den kan lægge op til 400 æg per. Sæson. Dens fjender spiser den meget sjældent, da den er alt for slimet og blød.
 

Det store problem med invasive er, at de ødelægger det hjemlige flora og fauna, men det koster også en masse af penge at få den udryddet. Det koster Danmark cirka. Én milliard kroner om året. I Danmark er der registeret, at der er cirka 2655 introducerede arter, heraf er der 2068 plantearter, 566 dyrearter og 21 alger og svampe. Som nævnt er det kun et fåtal af de arter, der introduceres, der også bliver invasive. Af de 2655 introducerede arter i Danmark regnes 63 for invasive: 34 planter, 25 dyr og 4 alger og svampe.